Yggdrasil

Vi er beliggende i Rebild Kommune i Nordjylland - lige imellem Bælum og Kongerslev - i et naturskønt og landligt område, der ligger en halv times kørsel fra Aalborg.

 

Vi bor på en hyggelig landejendom og vi råder over flere bygninger samt en stor naturgrund, hvor der blandt andet er crossbane.

 

Vi er godkendt af Rebild Kommune til at modtage 8 børn og unge i alderen 12 til 18 år med mulighed for forlængelse indtil det 23. år og efterværn på Yggdrasil i udslusningsafdeling samt udslusningsordning.

 

Yggdrasil skiller sig ud fra andre opholdssteder af flere grunde.

 

Vi betragter ikke os selv om en institution i traditionel forstand. Stedet indrettet til, at børn og voksne lever sammen i hverdagen; f.eks er der ikke noget personale-/pauserum.

 

Vi gør meget for, at her er hjemligt, rart og hyggeligt at være. Det skal føles, lugtes, høres og ses, at der bor nogen på Yggdrasil. For Yggdrasil er jo et hjem: Her bor en flok skønne unge i nogle afgørende år af deres liv.

 

På Yggdrasil tilstræber vi en struktur i dagligdagen, der er så almindelig som muligt  i et professionelt miljø med rummelige og omsorgsfulde voksne, der er tydelige i deres krav, forventninger og holdninger.

 

Gå på opdagelse her på siden og du vil forhåbentlig få en god fornemmelse af, hvad Yggdrasil er og hvem de mennesker, der har deres daglige gang på stedet, er for nogle.

 

På den måde håber vi at give dig, der er ung og gerne vil flytte på opholdssted, dig, der er socialrådgiver eller dig, der er forælder et godt grundlag at vælge ud fra, når du skal finde det helt rigtige match.


Til forside
Se vores facebookside her

Ring til os på

Vagt tlf:

42 42 95 74


Leder tlf:

30 32 84 66

Opholdsstedet Yggdrasil  |  Smidievej 7  |  9574 Bælum  |  CVR.: 18926784  |  Tlf.: 30328466  |  E-mail: yggdrasil@pc.dk